A+A-
Anders Matthesen
Hvem fanden tror du egentlig,
du er? Og svarer det til, hvem du i virkeligheden er? Og
bør du i det hele taget tro, at du er noget som helst?
Cellerne i kroppen fornyer sig hele tiden. Det samme gør ens
spejlbillede, frisure, garderobe, meninger, kæreste, vaner og
venner. Alle de ting, der er med til at definere dig, kan nemt
skiftes ud - selv dit navn.
Så hvem fanden er man så? Og ændrer det sig løbende? Bør man i
virkeligheden gøre status hver mandag og evt. tage navneforandring
til noget mere passende hver weekend?
Kan der evt. være en stor gevinst ved at analysere de faste
vaner, mønstre og holdninger, der muligvis giver én et falsk og
begrænset billede af én selv og dermed også sætter grænser for,
hvad man kan og ikke kan?
Kan man stadig være "Anden" som 36-årig? Og er "Anden" og
"Anders" overhovedet den samme person?
Det er nogle af de mange spørgsmål, der ligger til grund for
Anders "Anden" Matthesens nye oneman show "ANDERS", der har
premiere i efteråret 2012. Om vi får svar på alle disse spørgsmål
er endnu uvist - at vi får noget at grine af er dog 100%
garanteret!
Fik du købt billet til "Anden" i Aalborg?