AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

  • 26-05-2013: I dag byder vi velkommen til: MorskabsTheatret

Advarsel mod Fair Guide og Expo Guide

Større tekst Mindre tekst

Vore udstillere bliver desværre jævnligt generet af henvendelser fra "Fair Guide", Construction Data Verlag AG, Østrig og Expo-Guide, Mexico, der tilbyder optagelse og/eller annoncering i deres messeguide (www.fair-guide.com) på Internettet.

Tilbuddene er altid udformet sådan, at man kan få det indtryk, at Aalborg Kongres & Kultur Center samarbejder med det pågældende firma, hvilket vi på det kraftigste tager afstand fra. Det skal ligeledes oplyses, at Aalborg Kongres & Kultur Center aldrig har udleveret kundedata til "Fair Guide".

Metoden er, at man lokkes til at ændre en fejl i adresse og/eller firmanavn og på den måde får sat sin underskrift.

Vær opmærksom på, at man, med en underskrift på en kontrakt fra Fair Guide, binder sig til at betale et beløb for optagelse på deres Internetportal de næste tre år - hvilket absolut ikke er pengene værd.