30. november 2011
Anmeldelse af Det Kongelige Teaters Den Gerrige
Aalborghallen den 24. november 2011
Anmeldt af Lotte Christensen





↑

Mit kendskab til Det Kongelige Teater er ikke
særlig stor og min viden om Molière endnu mindre, men en ting ved
jeg helt bestemt, - det at sidde som publikum i går aftes i
Aalborghallen og overvære komedien Den Gerrige af Molière med
skuespillere fra Det Kongelige Teater, er den største oplevelse i
mit kulturelle liv.
Den altdominerende hovedrolle spilles af Søren Sætter- Lassen,
der som den gerrige Harpagon, er fuldstændigt forblændet af penge.
Han er mistroisk overfor alt og alle, inklusiv sig selv og
publikum, som han beskylder for at stjæle fra sig.
Harpagons to gifteklare børn, sønnen Cleante (Anders Juul) og
datteren Elise (Øzlem Saglanmak), har begge mødt kærligheden, og
deres håb og ønsker for fremtiden stemmer overmådeligt dårligt
sammen med faderens, hvor begrebet medgift er af største
betydning.
Vi bliver vidner til et kærlighedsdrama, hvor det viser sig, at
både fader og søn er forelsket i samme kvinde, og hvor personen
Frosine, spillet af Bodil Jørgensen, gør sig nyttig som rådgiver,
hvor smiger, løgne og kvindelist hjælper godt på vej.
I rollen som Mester Jacques ses Steen Stig Lommer, der både er
stuepige, kok, kusk og konflikt løser for familien. Skiftet mellem
de forskellige jobs løses eminent ved skift af hatte. Super godt og
sjovt.
Det allerstørste indtryk gør dog Søren Sætte-Lassen. Han ikke
bare spiller Harpagon, -han er Harpagon. Med sit tynde fedtede
hår," ål i hoserne" og den enerverende hoste, fremstår han i selv
de mindste bevægelse og i mimik, som den gnier, han spiller.
Når det er mest belejligt for ham at være indbydende, slesk og
forstående, ja så er han det, og hvor det modsatte føles påkrævet,
ja så fremstår ham både skræmmende og tyrannisk. En meget
omskiftelig karakter, som spilles helt fantastisk af Søren
Sætter-Lassen, som klart kandidater er til en ny Reumertpris i 2011
(han får min stemme :-) )
Efter velfortjent stående applaus og da lyset igen blev tændt i
Aalborghallen denne aften, ja da sås mange glade ansigter og muntre
blikke blandt publikum. Jeg personlig, her knap 1 døgn henne,
smiler stadigt og har næsten ikke fået armene ned.
Tusind tak for denne enestående oplevelse.
Lotte Christensen

Billeder fra forestillingen
