AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Større tekst Mindre tekst

Ingen Panik

21. september 2017

Anmeldelse af Ingen Panik! Live Comedy Tour 2017
Aalborghallen 20. september
Anmeldt af Marie-Louise Vadskær

stjernestjernestjernestjerne

Den mandlige midtlivskrise kommer ud af skabet på finurlig og komisk vis

Pressefoto _Uden _Grafik

Ud af titlen ”Ingen Panik” kan man udlede mange ting, og spænding og nysgerrigheden blev kun større, da vi får sat os i salen og ser 3 hvide Ikea-skabe stå på række på scenen. Forestillingen starter og ud kommer de 3 nydelige mænd, Troels Lyby, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus, og der er virkelig ingen panik… Der er zen og overskud, som de gerne vil dele med publikum på hypnotiserende vis. Men som tingene glider frem, så titter panikken over fremtid, alderdom og død så småt frem, og i takt med det forvandler scene sig til et hysterisk virvar af fobier lige fra højdeskræk til araknofobi, som de 3 venner forsøger at hjælpe hinanden af med på lettere overskruet vis. 

Første akt er slut og nøgleordene må være komisk, fjollet og overskruet – der skete simpelthen for meget uden rigtigt at være helt sjovt. Det sjoveste var helt klart joken om Donald Trump og den mexicanske mur, som også virkelig tog kegler.

Anden akt går i gang og herfra bliver det virkelig sjovt. Genopførelsen af de 3 Klassefesten film på 5 minutter var helt klart højdepunktet for hele forestillingen, hvor mimik og lydeffekter blev brugt på bedste vis. Både publikum, min onkel og jeg fik virkelig rørt lattermusklerne under denne sketch, og det fortsætter ind i et tå-krummende og hyle morsom set, hvor Troels Lyby på meget visuel vis bruger Anders W. Berthelsens krop til at demonstrere hvordan man tænder en kvindekrop fra to til tå – og uden at sige for meget så er der tunge involveret flere steder.

Alt i alt blev det til en underholdende og sjov aften, som dog var lidt træg om at komme i gang. Det er andet akt, som virkelig trækker forestillingen op, men det gør den også på helt fantastisk vis. Jeg vil helt klart sige, at det er en fordel, hvis man har set alle Klassefesten filmene og synes at de er sjove, for under hele forestillingen afspejler de 3 herres personlighed meget den de har i filmene. 

De musikalske indslag var både underholdene og relevante, og bidrog i stor stil til en yderst vellykket aften, som fik kildet lattermuskler hos både mænd og kvinder, og unge som ældre.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere