ZZ Top er et blues-rock band dannet i 1969. Bandet består af Billy Gibbons, Dusty Hill og Frank Beard. Bandet er isæt berømt for deres lange skæg.
OM TRÆPLANTNINGEN
Da ZZ Top, nogle få timer inden koncerten, blev spurgt om de ville plante et træ, var der slet ingen tvivl hos trioen fra Texas. "Det synes vi kunne være rigtigt sjovt", var kommentaren fra bandet, der backstage hyggede sig gevaldigt i solen.
”Det er en fantastisk idé I har fået i Aalborg, og hvor ser det vidunderligt ud”, sagde Dusty Hill, da han så store billeder af parken, samtidig med at han varmede fingrene op og hans sminkør sørgede for at både hår og ikke mindst skæg lignede det klassiske ZZ Top skæg. I modsætning til mange andre bands har de tre karakteristiske fyre holdt sammen siden bandets dannelse i 1969.