menu

Generelt om AKKC

Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre. Derudover er vi stolte af at være certificeret efter DNV GL's verdensmålcertificering og den internationale standard ISO 20121 for bæredygtige events - som det første og eneste eventsted i Danmark.

Musik & Teater
Aalborg Kongres & Kultur Center tilbyder oplevelser til alle. Er du til stand-up, storslåede shows, pop- eller rockkoncerter, klassisk musik, opera, ballet, teater, musicals, revyer eller forestillinger for børn? Så har Aalborg Kongres & Kultur Center lige forestillingen for dig.

Med hele tre scener og flere end 100 store danske og internationale kulturoplevelser om året er Aalborg Kongres & Kultur Center en af Skandinaviens største kulturudbydere.

Messer & Udstillinger
Over 7.000 kvadratmeter udstillingsareal og en placering midt i Aalborgs hjerte, gør Aalborg Kongres & Kultur Center velegnet til alle former for messer og udstillinger, fra små produktpræsentationer til meget store forbrugermesser. AKKC arrangerer selv messerne DanFish InternationalCamping Aalborg og PolarExpo, samt hjælper med afviklingen af en lang række andre messer i AKKC.

Møder & Kongresser
Vi har årevis erfaring med at skabe de perfekte rammer for store møder, konferencer og kongresser med op til 2.414 deltagere samt de mindre møder for blot 10 personer.

Udover de to store sale, Aalborghallen og Europahallen, finder du på Aalborg Kongres & Kultur Centers 1. sal lokaler i mange forskellige størrelser – alle flotte og lyse med højt til loftet og selvfølgelig med moderne av-udstyr.

Samtlige lokaler har adgang til en fælles foyer, hvor pauseforplejningen serveres i løbet af konferencen. Her er også plads til at strække ben og få snakket med de øvrige deltagere.

Fra Aalborg Kongres & Kultur Center er der direkte adgang til det 4-stjernede hotel Scandic Aalborg City og Restaurant AKKC by MEST. Udenfor centret finder du 700 parkeringspladser.

I Aalborg Kongres & Kultur Center gør vi alt for at imødekomme dine ønsker og garanterer samtidigt et højt serviceniveau og en god oplevelse for alle.

Bæredygtighed & Værtskab
Gennem vores certificeringer efter DNV GL's verdensmålcertificering og ISO 20121 for bæredygtige events, har vi forpligtet os selv til at blive bedre til at afvikle events og lede vores organisation bæredygtigt. Derfor har vi oprettet en afdeling, der arbejder benhårdt for den bæredygtige omstilling.

Derudover arbejder vi målrettet med at fortælle Aalborgs bæredygtighedshistorie og understøtte de mange gode indsatser der sker i byen, som fremmer den bæredygtige omstilling i Aalborg.

Administration (kl. 9-15.30): +45 9935 5555