menu

Simon Væver

Væver På En Lyserød Sky

Fakultetet

mandag 11. november 2024 kl. 20:00

Comedy
Følg facebook event

Pris:
200,-

Varighed:
Ca. 1 time og 10 min. uden pause

Arrangør:
B Entertained

Simon Væver er en af Danmarks ærligste og mest excentriske komikere, og i 2024 er han klar med sit andet onemanshow; Væver på en lyserød sky.

Set udefra har Simon Væver intet at klage over. Nogle vil måske endda gå så langt som at sige, at han lever det gode liv. Han udlever sin drøm som standupkomiker, bor på Indre Østerbro og har en dejlig kæreste, som han elsker (og som er en klar overscoring). Han har et skønt forhold til sin familie, hans kollegaer er også hans venner, han har en bogklub og hans lejlighed er udstyret med BÅDE opvaskemaskine og vaskesøjle. På trods af dette svæver han ikke på en lyserød sky.  

- Jeg føler ikke, at jeg svæver på en lyserød sky. Faktisk ved jeg ikke engang, hvad den betyder for mig, eller hvordan jeg skal komme op på den. Men i løbet af de sidste par år har jeg forsøgt at finde ud af det og komme et skridt tættere på himlen (shout-out til Nik & Jay).

Simon Væver vil blandt andet komme ind på, hvad han har prøvet i sin jagt på at få det bedre – både det som har virket, og det som har været til ingen verdens nytte. Alt fra morgen-gåture og iskolde bade til at slette sociale medier og bare tage sig sammen.

På trods af temaet, kommer showet ikke til at være en trist og nedtrykkende oplevelse. Væver er garant for højt tempo, finurlige formuleringer, gakkede act-outs, spidsfindige observationer – og mon ikke, der sniger sig et ordspil eller to ind. Den lyserøde sky er jo en lidt fluffy størrelse.

Mon Væver nogensinde ender på den lyserøde sky?

Billetkontor: +45 9935 5566