Aalborg Kongres & Kultur Centers største sal Aalborghallen er beliggende centralt i centret. Langs Aalborghallen er Aalborghallens Foyer med udsigt til Kildeparken.
Aalborghallen bruges til alt fra kongresser, møder, generalforsamlinger, jubilæumsfester, konferencer, produktpræsentationer, årsmøder, fester, udstillinger, messer, årsfester, eksaminer og julefrokoster til koncerter, opera, teater, shows, stand-up, revyer og musicals.
Aalborghallen måler 2.139 kvadratmeter - 69 meter lang og 31 meter bred - men den kan tilpasses i størrelse og opdeles i flere sale ved hjælp af to mobile vægge.
Man kan selv bestemme hvilken opstilling man ønsker i Aalborghallen.
Der forefindes en stolevogn med 791 faste røde sæder. Stolevognen er skrånende, (amfiteatralsk) således de bagerste sæder er højt hævet. Stolevognen gemmes under scenen, når den ikke er i brug. Ønskes der over 791 pladser i salen, opbygges løse stole på gulvet foran stolevognen.
På selve bagscenen er der plads til at eksterne tekniker kan afvikle billeddelen til en stor kongres/streaming. Ligesom der her også kan opsættes tolkebokse.
I forbindelse med Aalborghallen er et antal lokaler (kunstnergarderober) bag scenen. Lokalerne benyttes til kontorer ifm. større møder og kongresser. Et stort plus for AKKC, da det ikke findes på samme måde i andre kongreshuse. Det betyder, at arrangøren og de som arbejder på kongressen kan være tæt på salen, hvor tingene foregår. I hvert rum er der en tv-skærm, hvor man har medhør/medsyn til salen.
AKKC har egne lyd og lysteknikere, som sørger for afvikling af møder/konferencer/fester.