menu

ABBA’s 50-års jubilæum hyldes med ekstra show

mandag 05. december 2022 Da det i november blev offentliggjort, at The Show – a Tribute to ABBA kommer til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i 2024, gik det stærkt, og billetterne blev revet væk, så der nu kun er få billetter tilbage. Der er dog ingen grund til bekymring hos dem, der endnu ikke har sikret sig en billet, The Show – a Tribute to ABBA optræder nemlig med et ekstra show 20. april 2024.

ABBA er indskrevet i musikhistorien, som en af de helt store sværvægtere med en legendarisk karriere. De fik deres gennembrud for 50 år siden, og det bliver fejret med et kæmpe jubilæumsshow.

Billetterne til det første hyldestshow i AKKC blev revet væk, men heldigvis kan dem, der endnu ikke har sikret sig en billet, nå det endnu.

The Show – a Tribute to ABBA hylder den legendariske og folkekære gruppe endnu en gang lørdag 20. april 2024 i Aalborghallen.

Erfarent ABBA-band
I mere end 20 år har The Show haft succes med at give ABBA’s ikoniske musik ny liv. I bagagen har de omkring 800 koncerter i 50 lande fordelt på 5 kontinenter og mere end 2 millioner solgte billetter – og de har uden tvivl skabt meget glæde hos de mange generationer af ABBA-fans.

- ABBA er kendt og elsket over hele verden. Fra begyndelsen ville vi hylde denne bedrift ved at skabe den perfekte illusion om det originale ABBA. Publikum vil kunne opleve, hvordan vi tror, at ABBA ville se ud med moderne teknologi og lyssætning, men stadig med den helt fantastiske og velkendte ABBA lyd, fortæller producent Kenneth Svoldgaard.

The Show er ikke bare endnu en billig look-a-like hyldest, men derimod den bedste ABBA siden ABBA.

Der venter publikum en fuldendt ABBA-illusion, hvor der ikke er gået på kompromis med den mindste detalje i jagten på at genskabe den autentiske ABBA lyd.

Billetter til The Show – a Tribute to ABBA lørdag d. 20. april 2024 kl. 20:00 i AKKC/Aalborghallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 355-525 kr. inkl. gebyr. Der gives Early Bird Rabat på 50 kr. pr. billet frem til 1. januar 2023. Study Tickets kan købes via akkc.dk. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566