menu

Comedy Nights On Tour – Best Off gæster Drivhuset

onsdag 06. september 2023 Nu er det tid til et godt grin i Drivhuset! Comedy Nights On Tour – Best Off svinger forbi Drivhuset i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 11. april 2024 med nogle af de mest lovende stand-up talenter, Danmark har at byde på. Men inden lattermusklerne kommer på arbejde, kan publikum se frem til hyggelig loungestemning med brætspil og fællesspisning.

Comedy Nights On Tour er en turné, der hvert år gør stop på 20 forskellige spillesteder rundt i provinserne, hvor nogle af Danmarks mest lovende stand-up talenter udfolder deres bedste stand-up foran publikum.

Talenterne har nu været rundt i hele landet og er klar til at vise præcis, hvor gode de er blevet. Derfor har de lavet et Best Off show med de allerbedste talenter fra touren, som gæster Drivhuset i AKKC’s Europahallen torsdag 11. april 2024.

Overraskelse på aftenen
Denne aften i Drivhuset kan publikum opleve 3 særligt udvalgte og enormt talentfulde komikere, som er klar til at vise, hvad fremtidens stand-up stjerner har at byde på.

Det er de 3 bedste talenter fra touren, men konceptet for Best Off showet er, at det er en overraskelse for publikum, hvem de 3 talenter er - det bliver først afsløret på aftenen.

Der er dog garanti for, at det er dygtige og fremadstormende komikere, som nok skal give publikum en aften i latterens tegn – og hvem ved, måske får du en ny yndlingskomiker.

Opskriften på Drivhuset
Drivhus-konceptet i AKKC’s Europahallen består af alle gode gange tre – loungehygge, fællesspisning og underholdning i form af musik, comedy eller talks. Allerede fra kl. 16 kan man slå sig ned i den hyggelige drop-in lounge og købe en kold øl og/eller spille et brætspil.

Der åbnes op for fællesspisning kl. 18, hvor Restaurant AKKC by MEST serverer enten en vegansk ret eller en ret med kød. Kl. 20 starter underholdningen, som både kan være siddende eller stående, alt efter om det er musik, comedy eller talks.

Omgivelserne i Drivhuset er uformelle, og der er plads til at slappe af og hygge sig sammen.
Hvert Drivhus-arrangement koster blot 275 kr. inkl. gebyr og fællesspisning.

Billetter til Drivhuset – Comedy Nights On Tour – Best Off torsdag 11. april 2024 kl. 18.00 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 275 kr. inkl. gebyr og inkluderer lounge, fællesspisning og billet til comedyshowet med siddepladser. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566