menu

Kom i julestemning med Stig Rossen

torsdag 31. august 2023 Traditionen tro spredes julestemningen blandt alle publikummer, når Stig Rossen går på scenen endnu en gang til den årlige julekoncert i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 30. november 2023. I år har Stig Rossen allieret sig med gæstesolist, Frederikke Vedel, som vil hjælpe med at synge julen ind.

Det bliver først rigtig jul, når Stig Rossen har afholdt Årets Julekoncert. Det gælder naturligvis også i år, hvor den folkekære sanger for 29. gang drager landet rundt, og inviterer nordjyderne ind i sin hyggelige julestue i AKKC’s Aalborghallen torsdag den 30. november kl. 20.

Stemningen bliver krydret med et sammensurium af sød musik, julehistorier og nærvær, så alle publikummer med garanti får julelys i øjnene.

Musicaldronning indtager scenen
Som sædvanlig vil Stig Rossen blive akkompagneret af en up-and-coming solist, som er med til at sprede julehygge. Tidligere år har det været navne som Andrea Lykke Oehlenschlæger, Andrea Heick Gadeberg, Maria Lucia og Thomas Meilstrup.

Årets gæstesolist er denne gang ingen ringere end Frederikke Vedel, der for alvor har slået sit navn fast på den danske musikscene med sin medvirken i Dansk Melodi Grand Prix i 2013 og som hovedrollen Belle i musicalen Skønheden og Udyret.

Frederikke Vedel har også medvirket i en lang række store musicalproduktioner, herunder Ghost, Den Skaldede Frisør, Mamma Mia, We Will Rock You, West Side Story og Midt om Natten.

Fyldt med nostalgi og kendte sange
Udover Frederikke Vedel har Stig Rossen hele det trofaste julehold med sig på scenen. Koncerten byder på et bredt repertoire med alt fra traditionelle salmer til mere gospelinspirerede julehits, og som altid er det kapelmester Thomas Jaque, der står i spidsen for 6-mandsbandet og de fire fantastiske korsangere.

Der er helt nye sange og engelsksprogede favoritter på programmet, men det er de dansksprogede juleklassikere, der er i centrum.

For Stig Rossen handler julen om alle de varmeste værdier, om nærvær og næstekærlighed, og uanset om du er til Årets Julekoncert for første gang eller for 29. år i træk, er du garanteret en stemningsfuld koncertoplevelse båret af musikalitet og julehygge.

Billetter til Stig Rossen – Årets Julekoncert 2023 torsdag den 30. november 2023 kl. 20.00 i AKKC/Aalborghallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er fra 370-440 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566