menu

Sygeplejersken, der slog sine patienter ihjel

mandag 25. september 2023 Sygeplejerskesagen fra Nykøbing Falster Sygehus er én af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager. Publikum får nu mulighed for at få et unikt og eksklusivt indblik i sagen, når journalist og forfatter, Kristian Corfixen, bringer sit foredrag ’Sygeplejersken’ til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 7. marts 2024.

Sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev i 2017 idømt 12 års fængsel for forsøg på at slå sine patienter ihjel med dødelige doser af morfin og stesolid under sine vagter på Nykøbing Falster Sygehus.

Da landsretten ikke fandt beviser for drab og kun idømte Christina Aistrup Hansen for fire drabsforsøg, fortsatte journalist og forfatter, Kristian Corfixen, med at undersøge sagen. Han gravede et spadestik dybere og talte både med de involverede i sagen og gerningsmanden selv.

Publikum vil få et eksklusivt indblik i den spektakulære sygeplejerskesag, som er én af de mest bemærkelsesværdige drabssager i dansk retshistorie, når Kristian Corfixen gæster AKKC torsdag 7. marts 2024 kl. 19.30 med sit foredrag ’Sygeplejersken’.

Fra bog til Netflix-succes
Kristian Corfixens beretning om den spektakulære sag førte til den anmelderroste bog ’Sygeplejersken’, som foredraget af samme navn kredser om. Bogen har længe toppet bestsellerlisterne og blev senest tildelt FUJ’s Formidlingspris for at være årets bedst formidlede og undersøgende historie.

Den skræmmende og samtidig fascinerende historie har også fået succes på skærmen som en dansk Netflix-serie af samme navn, der er baseret på Kristian Corfixens dokumentariske beretning.

Hemmelige detaljer i sagen
Når Kristian Corfixen bringer sit foredrag til AKKC’s Europahallen, vil han dykke endnu dybere ned i sagen ved at afsløre politiets efterforskning og præsentere detaljer, der aldrig tidligere har været offentligt kendt. Han vil dele sin research og rekonstruere hele forløbet, der frikendte Christina Aistrup Hansen for drab.

Foredraget vil omfatte en interaktiv diskussion med Kristian Corfixen og give publikum mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere indblik i den opsigtsvækkende sygeplejerskesag fra Nykøbing Falster.

Billetter til Sygeplejersken torsdag 7. marts 2024 kl. 19.30 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 260 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566