menu

The real thing: Nu kommer boyband-stjerner til Aalborg 

onsdag 04. oktober 2023 Det bliver intet mindre end hot i Aalborghallen, når Boyzlife, Blue og C21 går på scenen på én og samme aften lørdag 2. marts. Der venter ægte 90’er og 00’er nostalgi med alle de store Westlife- og Boyzone-hits, den engelske hitgruppe Blue og et skønt gensyn med danske C21!

Hvis man skulle tro, at boyband-æraen er forbi, kan man roligt tro om igen. Den lever i bedste velgående, og det har de ikke mindst mærket i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med to omgange af The Boyband Tour i 2023, hvor taget lettede af fællessang begge gange.

Dengang var det et tribute-show af fineste kaliber, men nu venter the real thing lige om hjørnet til nordjyderne.

Boyzlife, Blue og danske C21 har nemlig slået sig sammen og laver (kun!) 5 koncerter i Danmark i foråret 2024 – og Aalborghallen får heldigvis lov til at lægge ramme om den ene lørdag 2. marts kl. 20.

Boyzlife – en boyband duo 
Duoen Boyzlife, der består af Bryan McFadden fra Westlife og Keith Duffy fra Boyzone, optrådte for første gang i Aalborg tilbage i 2017, hvor de gik på i Aalborghallen. Koncerten var siddende, men de fleste publikummer stod op næsten hele tiden, fordi de to boyband-stjerner formåede at skabe en kæmpe fest i salen.

Bryan McFadden og Keith Duffy leverer alle de store hits fra både Westlife og Boyzone, så det er non-stop boybandhits fra 90’erne og 00’erne, som My Love, World Of Our Own, Picture Of You og No Matter What.

All Rise – Blue kommer til byen 
Blue blev straks kendt for deres sjælfulde harmonier i 00’erne, og deres smittende melodier var i spidsen for boyband-fænomenet i samme æra.

Hits som All Rise, One Love og If You Come Back slyngede dem til international stjernestatus, og gjorde dem til et elsket boyband verden over.

Den engelske hitgruppe blev også kendt for kæmpehittet Sorry Seems to be the Hardest Word sammen med selveste Sir Elton John. 

Fra Emily in Paris til den danske koncertscene 
Lige nu er Søren Bregendal nok mest kendt som skuespiller og for sin rolle som fotografen Erik i hitserien Emily in Paris på Netflix. Men sådan har det ikke altid været.

Tilbage i starten af 00’erne bragede han ind på de danske hitlister og koncertscener med bandet C21, der stod for hits som Stuck in my Heart, You Are The One og She Cries.

Foruden Søren Bregendal består C21 også af bandmedlemmet David Pepke. Det tidligere medlem Esben Duus forlod bandet tilbage i 2005, men nu går C21 altså på scenen igen til en vaskeægte boyband-nostalgi-aften sammen med ingen ringere end Boyzlife og Blue – og noget tyder på, at årets koncertoplevelse 2024 er i vente. 

Billetter til koncerten med Boyzlife, Blue og C21 i AKKC/Aalborghallen lørdag 2. marts 2024 kl. 20 kan købes fra fredag 6. oktober kl. 10 i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 495 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study. 

Billetkontor: +45 9935 5566