menu

Tidligere drabschef holder foredrag om partnerdrab

tirsdag 26. september 2023 Der hvor man typisk er mest tryg, er i hjemmet med sin partner – eller sådan burde det i hvert fald være. Tidligere drabschef i Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, bringer sit foredrag Er din partner morder? til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) tirsdag 24. oktober, hvor publikum får et indblik i, at det i langt de fleste tilfælde er en partner eller eks-partner, der slår ihjel, når vi taler kvindemord.

Det er den fremmede mand og ikke partneren, de fleste kvinder frygter, men sandheden er desværre en anden.

Bent Isager-Nielsen fokuserer i foredraget Er Din Partner Morder? på typer af kvindedrab og giver mange konkrete eksempler, når han gæster Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) tirsdag 24. oktober kl. 19:30.

Publikum får et nærmere indblik i netop den type drabssager og de særlige forhold, der gør sig gældende, når en (eks)partner slår ihjel.

Kan kvindedrab forebygges?
Partnerdrab, hvor ofrene især er kvinder, er den største enkeltstående drabstype i Danmark, men ærgerligt nok er partnerdrab et overset samfundsproblem. Det er netop det såkaldte fjerndrab – altså drab begået af en vildt fremmed – der fylder mest, og som vi er mest bange for på trods af, at det er uhyre sjældent, et drab begås af en vildt fremmed.

Statistikken viser nemlig, at det i langt de fleste tilfælde er en partner eller eks-partner, der slår ihjel, når vi taler om kvindemord – det såkaldte nærdrab. Fakta er, at 12 kvinder i gennemsnit bliver dræbt af deres (eks)partner i Danmark hvert år.

Spørgsmålet er derfor, om man kan forebygge disse kvindedrab? Ifølge Bent Isager-Nielsen er svaret, at det er der en del, der tyder på. Den tidligere drabschef mener, at især (eks)partnerdrabene ofte er præget af op til otte trin frem mod drabet – og netop disse trin kommer Bent Isager-Nielsen ind på i sit foredrag.

Manden, der ved, hvad han taler om
Bent Isager-Nielsen gik i april 2018 på pension efter 44 år indenfor Politiet. Med en livslang karriere som politiinspektør, efterforskningschef, drabschef og drabschef i Politiets Rejsehold kender Bent Isager-Nielsen sit fag ud til fingerspidserne.

Som foredragsholder er Bent Isager-Nielsen en medlevende fortæller om de dystre sider af vores samfund. Han har en unik evne til at perspektivere de mange sager og deres betydning, og selv om emnerne er alvorlige, formår han at bringe en befriende humor ind i foredraget.

Billetter til Er din partner morder? tirsdag d. 24. oktober 2023 kl. 19.30 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 270 kr. inkl. gebyr. Study Tickets kan købes via akkc.dk. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566