menu

Oplev essensen af The King of Pop i verdensberømt hyldestshow

fredag 26. januar 2024 Det nordjyske publikum har snart mulighed for at opleve den ultimative hyldest til en af de mest ikoniske og mest elskede musikartister i vores generation – popikonet Michael Jackson. Hyldestshowet FOREVER – King of Pop gæster Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) onsdag 28. februar med et storslået sceneshow og performance – som var det Michael Jackson selv, der stod på scenen igen.

Thriller, Beat It, Billie Jean, Bad, Smooth Criminal, The Way You Make Me Feel, Man In The Mirror, Dirty Diana, Rock With You, They Don’t Care About Us og mange, mange flere.

Michael Jackson står bag et hav af legendariske hits, og det er ikke uden grund, at han efter sin død i 2009 stadig går under betegnelsen The King of Pop. Han er en af de mest ikoniske og elskede musikartister i vores generation, og han huskes især for sin ikoniske dans og legendariske liveoptrædener.

Hans 45 år lange og storslåede musikkarriere fejres i det verdensberømte hyldestshow FOREVER – King of Pop, hvor publikum kommer på en intens rejse gennem de største hits.

Showet er som det eneste hyldestshow i verden anerkendt af Michael Jacksons egen familie, og onsdag 28. februar kl. 20 kan det nordjyske publikum opleve det verdensberømte show i AKKC’s Aalborghallen.

Anerkendt af familien
FOREVER – King of Pop havde premiere tilbage i 2010, og har sidenhen turneret i hele verden med over 1 mio. solgte billetter.

De 21 artister på scenen består af nogle af verdens bedste sangere, musikere og dansere, og med en flot iscenesættelse og audiovisuelt design, formår de at fange essensen af Michael Jacksons legendariske liveoptræden med de største hits, ikoniske dans og maksimal energi.

I 2011 var Joseph Jackson – Michael Jacksons far – inde og se hyldestshowet til sin søn, og hans kommentar til showet lød: ’Showet er for godt til at være sandt. Jeg troede, det var Michael på scenen’.

Derudover har Michael Jacksons bror Jermaine Jackson og søster La Toya Jackson set showet, som de har rost til skyerne.

FOREVER – King of Pop er en unik oplevelse omkring Michael Jacksons univers, og en intens rundvisning i hans største hits, der vil berige fans og beundrere af hans musik og arbejde.

Billetter til FOREVER – King of Pop i AKKC/Aalborghallen onsdag 28. februar 2024 kl. 20 er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 330-500 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566