menu

Populære Specialklassen klar med ekstrashow

fredag 01. marts 2024 Tre mænd i jakkesæt uden manus, og publikum bestemmer slagets gang. Det er retningslinjerne, når kammeraterne fra Specialklassen bestående af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup går på scenen. Til september gæster den musikalske comedytrio Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med deres helt nye show TA-DAAA! – og der er rift om billetterne. Men heldigvis vender trioen retur til AKKC med et ekstra show lørdag 9. november 2024.

Publikum er sikret en unik oplevelse, hver gang Specialklassen laver et show. Og det er især noget, nordjyderne kan lide.

For sidst Specialklassen lagde vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center med et impro-comedyshow, blev billetterne revet væk på under en måned. Det samme skete med de efterfølgende to ekstrashows, der også kunne melde totalt udsolgt.

Nu er der igen rift om billetterne til trioens helt nye impro-comedyshow TA-DAAA, hvor der kun er få billetter tilbage 19. september. Men heldigvis får de, der ikke har sikret sig en billet til første show, en ny mulighed for at opleve de tre impro-herrer i jakkesæt.

Der er nemlig tilføjet et ekstra show i kalenderen lørdag 9. november 2024 kl. 18 i Europahallen.

TA-DAAA!
I over 12 år har den geniale trio gået i Specialklassen bestående af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup, og lige siden har de improviseret sig igennem både tv-optrædener, musicals og radio.

Når de går på scenen, er der aldrig to shows, der er ens. Der er nemlig intet, der er aftalt på forhånd, og det er altid publikum, der får lov at bestemme, hvordan aftenens sketches, sange og scener skal udspille sig. Det er impro, når det er bedst!

I november havde AKKC fornøjelsen af den musikalske comedytrio til det nye julefrokostkoncept Julemysteriet, hvor de fik gæsterne til at vippe på stolene af grin, da de gik på scenen som aftenens hemmelige underholdning.

Publikum ved slet ikke, hvad der venter dem, når de tre klassekammerater fra Specialklassen går på scenen igen i år med deres nye comedyshow.

Én ting er dog sikkert: Det er Gatti, Leffe og Ras, som I kender dem – bare ældre og sjovere – TA-DAAA!

Billetter til SPECIALKLASSEN – TADAAA! lørdag 9. november 2024 kl. 18.00 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 325 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566